Værter søges til The Raven

Aften på The Raven. Foto: Sander Holm

JOBOPSLAG: VÆRT PÅ THE RAVEN?

Er du en ung type, der godt kan li’ at være vært for en ansvarlig fest og stå i baren? Har du en indre musiknørd, der savner publikum? Kan du hjælpe os med at skabe byens tryggeste gå-i-byen-sted? Og har du brug for et fedt fritidsjob? Så glæder vi os til at læse din ansøgning!

Fra august 2024 udvides åbningstiderne i The Raven, så der altid er åbent til kl. 02 på fredage og lørdage. Derfor udvider vi vores team af natpersonale, der kan stå bag baren, og passe The Raven om natten.

Dine opgaver 

  • Klargøre baren og fylde varer op – også efter lukning.
  • Stå bag baren og betjene The Ravens gæster.
  • Rydde af og holde The Raven pæn og ren.
  • Sørge for at der er god stemning og skabe en fest!
  • Rydde op og lukke ned efter lukketid. 

Om dig 

  • Du er ung og ønsker et sjovt job, hvor du kan tjene lidt ekstra til hverdagen.
  • Du er klar på at tage 2 – 4 nattevagter i vores bar om måneden.
  • Du er med til at skabe god, tryg og festlig stemning i The Raven.
  • Du er serviceminded og høflig, men kan også håndtere en besværlig gæst.
  • Du har flair for at skabe en god fest med den helt rigtige playliste.
  • Du er over 18 år og har en ren straffeattest. 

Vi tilbyder 

  • Sjove, festlige rammer og gode oplevelser med andre unge.
  • Ca. 2 – 4 barvagter om måneden, både fredage og lørdage fra 22 til ca. 04. og/eller lørdage kl. 9-16.
  • Mulighed for at tage barvagter til andre arrangementer på Gimle. 
  • Et Gimlekort, der giver en række rabatter og adgang til koncerter på Gimle
  • Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af The Raven 

Der vil være opstart midt/sidst august

Om The Raven

The Raven er et samlingssted med musik og kulturoplevelser i centrum. Det er et annex til spillestedet Gimle, som er med til at udvide, understøtte og perspektivere musikarrangementer på Gimles scener, men som også danner rammerne om fællesskabsorienterede aktiviteter i egen ret og er base for Gimles frivillige og byens unge.

Med de nye, sene åbningstider ser vi også et stort potentiale for at være et alternativt gå-i-byen-sted, for dem, der ikke føler sig velkomne, trygge og tiltrukket af byens øvrige natteliv. Et sted, man er sikker på at have en tryg oplevelse.

Hvis det lyder som noget for dig, så kan du ansøge her:

Har du spørgsmål kan de rettes til teamleder, Camilla Milvang Grønager på camilla@gimle.dk

Ansøgninger læses løbende. Ansøgningsfrist 31. juli 2024.

< Tilbage til alle nyheder

Kommende arrangementer