Arrangementer

The Raven koncert

CAFÉSCENEN PÅ THE RAVEN

Scenen på The Raven er Gimles mindste scene, men det skal kun forstås kapacitetsmæssigt. Her er det nemlig tilladt at drømme stort og række ud efter stjernerne. På scenen lader vi således de nye, lokale talenter komme til og giver muligheden for bringe musikken ud af øvelokalet og møde et publikum i øjenhøjde. Den intime scene er tænkt som en musikalsk kravlegård for spirende lokale musikere. Her må man gerne spille sin første koncert og træde sine musikalske barnesko.

Scenen på The Raven har et godt ry, der rækker langt ud over bygrænsen. De lokale talenters optrædener krydres derfor med artister og fede bands fra rundt om i landet, som gerne vil ud og spille uden for deres eget lokalområde.

Scenen har nogle helt særlige, intime rammer, og da scenen er placeret i en café, hvor der ofte også vil være spisende gæster. Derfor håber vi at give gæsterne musikalske oplevelser, som de ellers ikke ville have fået.

Der er altid gratis entré til koncerterne på The Raven!

Se alle arrangementer på The Raven under program.

NATCAFÈ

Natcaféen på The Raven er åben på udvalgte fredage og lørdage efter midnat. I natcaféen er det vores fornemste opgave at give dig den fedeste fest og de bedste oplevelser. Vi elsker den gode musik og spiller alt fra rock, corny 90’er-musik og gode gamle slagere. Kodeordene er altid kvalitet, åbenhed og stemning, hvad end vi holder temafest eller tager stemningen med fra en god koncert i Tanken. Det handler om at ha’ det fedt, og du er selv medskaber af festen – uden dig ingen fest.

Her emmer af sanseindtryk og plads til det hele: Fra en smuk karaoke-duet kl. 01 til heftig metal med billige guldøl natten lang. Hold øje med programmet på gimle.dk eller på The Ravens profiler på Facebook, Instagram og TikTok, hvor vi jævnligt opdaterer med nye arrangementer.

Kommende arrangementer