Det er muligt at leje lokaler og scener på Gimle til videooptagelser, produktionsøvere og forskellige typer af forsamlinger og arrangementer. Vi samarbejder også gerne om aktiviteter, der understøtter vores strategi og formål.
Her på siden kan du læse mere om mulighederne.
Vores lokaler egner sig godt til konferencer og møder, men er bedst til musikalsk indhold. Vi har dygtige medarbejdere, der kan hjælpe med opsætning af borde og teknik, vi kan sørge for kaffe og drikkevarer og kan i nogle tilfælde også tilbyde simple catering-løsninger, men ikke festmenuer og store madanretninger.
LOKALER
Vi udlejer tre af vores lokaler, der har følgende kapaciteter.
Kælderen 149 stående, 60 siddende på stolerækker. Tanken 550 stående, 240 sidende på stolerækker. Bandrum 10 siddende (anbefales til mindre mødeforsamlinger)
Det er ikke muligt at leje vores cafe The Raven, men vi hører gerne fra dig, hvis du har en god ide til et offentligt arrangement, der passer godt ind i cafeens rammer.
VEJLEDENDE PRISER
Her kan du se vores standardpriser, hvis der ikke er tale om et samarbejde. Kontakt os med din forespørgsel, så laver vi et samlet tilbud eller vender tilbage vedr. samarbejdsmuligheder.
Alle priser er inkl. moms.
LOKALELEJE
Kælderen: 2.500 DKK pr. time / 10.000 DKK for en hel aften. Tanken: 4.000 DKK pr. time / 25.000 DKK for en hel aften. Bandrum: 1.200 DKK pr. time / 5.500 DKK for en hel dag.
Hertil kommer udgifter til obligatorisk personale. Lokalelejen er inkl. opsætning af borde/stole.
PERSONALE
Lyd- og lysteknikere: 4.500 kr. pr. arrangement (Obligatorisk ved brug af Gimles lyd- og lys-udstyr) Bartendere: 550 kr. pr. time Stagehands: 600 kr. pr. time Øvrigt personale: 550 kr. pr. time
Skriv en mail til udlejning@gimle.dk med din forespørgsel og inkluder følgende oplysniger:
• Hvilket lokale ønsker du at leje? • Ønsket dato(er)? • I hvilket tidsrum? • Hvor mange personer? • Type af arrangement? (fx foredrag, teater, barnedåb, reception, koncert, fest mv.) • Vil du leje projektor og lærred? • Skal du bruge scene, lyd eller lys?
NÅR DU LEJER GIMLE
• Skal du købe drikkevarer af Gimle. • Kan du som udgangspunkt ikke selv medbringe personale: kokke, tjenere, bartendere og teknikere. • Må Gimles lys-/lydpult kun håndteres af en af Gimle indlejet tekniker. • Udskænker vi under ingen omstændigheder alkohol til unge under 18 år, jf. restaurationsloven, ej heller ved private/lukkede fester.