Gimle søger nu metal-frivillige – en særlig gruppe dedikeret til at skabe og afvikle de mange fede metalkoncerter, vi arrangerer. Sammen med andre metalheads får du chancen for at blive en del af et unikt fællesskab omkring metalmusikken og kulturen på Gimle.
Blind Guardian på Gimle. Foto: Rasmus Pedersen.
Lyder det som noget for dig? Udfyld vores tilmeldingsformular, så kontakter vi dig med mere information og inviterer til en snak. Vi gennemgår tilmeldingerne cirka hver 14. dag. Det skal helst ikke tage mere end 5 minutter at udfylde formularen.
Hvad laver en metalfrivillig på Gimle? Som metal-frivillig bliver du en vigtig del af koncertoplevelsen og får mulighed for at hjælpe med:
Modtagelse af bands, crew og udstyr.
Klargøring af backstageområder.
Servering i baren til verdens bedste publikum.
Håndtering af entré og garderobe.
Vi tilbyder dig:
Adgang til alle Gimles metal-koncerter.
Mad og softdrinks under din vagt.
Fyraftensøl sammen med holdet efter vagten.
Foto: Henrik Gregersen
Hvor meget tid kræver det? Du skal tage 6 vagter pr. sæson (et halvt år) til metal- og hardrockkoncerter. Som tak optjener du point, som du kan bruge på koncertbilletter og meget mere.
Pointkort og andre fordele:
Som metal-frivillig får du et pointkort, hvor dine vagter giver dig:
Point, der kan bruges til koncertbilletter til dig og dine venner
Point, der kan bruges til mad og drikke på Gimle.
Mulighed for at bestille en personlig Gimle-metal-trøje en gang om året.
Altid gratis kaffe på Gimle
Du bliver også inviteret til sociale arrangementer for frivillige – og du kan være med til at udvikle nye events og aktiviteter for metal-frivilliggruppen.
Hvis du har spørgsmål, inden du udfylder formularen, så skriv en mail til lauge@gimle.dk