Mikkel her! Efter have lavet showene ‘Hvid Skyld’, som endte på Netflix, og ‘Vanvittigt” – som midt i touren blev savet over af en global pandemi – så er det i efteråret 2023 på høje tid, at jeg drager ud i landet med mit nye show ”100% MÅSKE”.
Og lad mig bare sige: jeg glæder mig helt sindssygt og tør godt love, at det bliver det sjoveste og skarpeste show fra min hånd indtil videre… Måske endda nogensinde!
Aldrig har jeg haft mere på hjerte end nu. Jeg er fyldt 30 år og forestiller et såkaldt rigtigt voksent menneske, men jeg føler mig egentlig hverken helt ung eller helt gammel.
Lige der mellem to generationer, som er uenige om ALT, står jeg og ser på. Og helt ærligt – så er jeg på mange punkter i tvivl om, hvilken side jeg skal tilslutte mig. Sådan lidt 100% måske-agtigt..
Showet tager udgangspunkt i de tendenser, der præger vores land og samfund, hykleri og idioti udstilles, og vigtigst af alt skal der skraldgrines.
Der er rigeligt at tage fat på. Jeg håber, vi ses derude!
KONCERTMENU
KONCERTMENU
Skal du til koncert på Gimle, er der god grund til at starte din aften på Carnevale Italian
Restaurant, vores gode nabo på Helligkorsvej 4D.
Hos Carnevale får du velsmagende italiensk mad serveret af deres gæstfrie personale.
Du kan vælge mellem to typer af koncertmenu:
- 2-retters menu bestående af en pastaret og dessert til 199 kr. pr. person (drikkevarer er ikke inkluderet og skal bestilles separat)
- 3-retters menu bestående af en pastaret, en kødret og dessert til 399 kr. pr. person (drikkevarer er ikke inkluderet og skal bestilles separat)
Menuen vælges af Carnevales kokke og vil løbende ændre sig efter sæsonen.
Menuen skal bestilles på forhånd, og du kan vælge mellem to tidspunkter – enten kl. 17.15 (bordet er jeres indtil kl. 18.45) eller kl. 19.00 (bordet er jeres indtil kl. 20.30), alt efter hvad der passer jer bedst.
Læs mere og bestil koncertmenuen her.