DE DER DRENGE

DELTA-Demo præsenterer: De Der Drenge!

FESTEN STOPPER ALDRIG!

Efter et hæsblæsende efterår med Festen Stopper Aldrig Tour 2025 har DeDerDrenge for alvor cementeret sig som et af landets mest eksplosive live-navne. Turnéen sendte dem på kryds og tværs af Danmark, hvor de gang på gang leverede de vildeste fester – og i sommer brændte de både Campscenen på Jelling Musikfestival og Live Camp på Smukfest helt ned (på den bedst tænkelige måde).

Med deres uundgåelige energi, humoristiske tekster og hits som “Danser Nu”, “Fald Ned (feat. Mille)”, “Lad Os” og “Slår Dine Tanker Ihjel” har DeDerDrenge gjort sig uundgåelige – både online og ude i virkeligheden.

TikTok-videoerne flyver fortsat rundt, streamsne tælles i hundredtusinder, og fanskaren vokser dag for dag.

2026 bliver året, hvor DeDerDrenge tager næste skridt. Nye sange, nye shows – og endnu flere fester. De er klar til at løfte niveauet, skrue op for energien og bevise én ting: Festen stopper stadig ikke.

OM DELTA

DELTA er et eventtræningsforløb for unge mellem 13-19 år, hvor man lære at planlægge koncerter og festival, gennem sit forløb. Det hele munder ud i endags-festivalen, DELTA Festival, som afholdes til foråret – planlagt af “deltaerne”.

Som en del af forløbet planlægger og afholder deltaerne DELTA-Demo koncerter – gratis koncerter i Kælderen på Gimle.

Koncerten er alkoholfri – ligesom festivalen.

Vi glæder os til at se dig!!!

DELTA-DEMO

  • torsdag 29.10.26
  • Start
    20.00
  • Dørene åbner
    19.30
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Kælderen
  • Siddende/stående
    stående