MIT BEDSTE ONEMANSHOW
Tobias Dybvad leverer sit BEDSTE onemanshow!
Glæd dig til en aften pakket med punchlines, når Tobias Dybvad indtager salen med “Mit bedste onemanshow“. Den selvsikre titel er ment som en bevidst satirisk kommentar til alle de komikere og musikere gennem tiden, der annoncerer deres endegyldige afskedsshow og så alligevel ikke kan nære sig for at tage på endnu en tour. Og en til.
Det har inspireret Dybvad til at annoncere sit absolut bedste onemanshow, mens hans tilføjer: “For at ingen føler, at de køber katten i sækken, er jeg nødt til at sige, at jeg ikke kan afvise, at jeg laver et ENDNU bedre show i 2030. Men altså, tør du vente så længe? Måske topper jeg i 2025-2026 ? vi ved det ikke!!”
Dybvad går som altid veloplagt på scenen med den mission at få dig til at skraldgrine, så gør dig klar til en aften fuld af latterkramper.
SHOW-MENU
Forlæng oplevelsen med en show-menu i Roskilde Kongrescenters restaurant. Du kan nyde menuen fra kl. 19:30, efter showet.
Aftenens menu består af en burger med en saftig bøf af dansk okse og umami m. peber-bacon, tomatrelish, dansk icebergsalat, dijonmayo, syltede rødløg, cheddar fra Ulvedal og en sprød briochebolle.
Burgeren serveres med hjemmelavede økologiske nachos og solsikkekerne hummus.
Vegetarmenuen består af en burger med en bøf af bønner og kikærter, tomatrelish, dansk icebergsalat, dijonmayo, syltede rødløg, cheddar fra Ulvedal og en sprød briochebolle.
Du kan bestille show-menuen under “TILKØB”.
Bemærk! Vi tager forbehold for min. 25 bestilte kuverter. Skulle vi imod forventning være nødt til at aflyse, refunderer vi beløbet og giver direkte besked senest en uge før arrangementet.