SUBURBANGIRLS

Mandag den 7. september kl. 19.00 – 21.00 markeres afslutningen på SUBURBANGIRLS 2026 med koncert på Gimle i Roskilde.

Flere talenter fra Roskilde er en del af forløbet. Talentforløbet SUBURBANGIRLS har siden 2019 været med til at skubbe flere kvinder ind på den danske hip hop og rap scene, som historisk har været voldsomt mandsdomineret. Nu skyder nye stemmer fra kvinder og kønsminoriteter stille og roligt frem, men der er fortsat et stort behov for et rum, hvor talenterne kan opbygge stærke kreative og faglige fællesskaber. Målet er flere, forskellige stemmer på den danske musikscene og flere fælleskaber:

“Mænd har længe haft deres klub i hiphop og rap. SUBURBANGIRLS giver kvinder og kønsminoriteter et fællesskab, hvor de kan løfte hinanden, ”fortæller Karen Mukupa, gennemgående mentor på forløbet og pionér på den danske hiphopscene. Forløbet henvender sig til kvinder og kønsminoriteter fra 15 til 30 år. I 2026 deltog 18 talenter på forløbet – deriblandt Olga, Angela og Sara, som er bosat eller studerer i Roskilde.

Koncert 7. september på Gimle – og udgivelse af album. Mange af forløbets aktiviteter er foregået i Roskilde. Det nye kuld vil derfor gerne fejre afslutningen på årets forløb med en koncert for Roskildes borgere. Det sker mandag den 7. september kl 19.00 i Tanken på Gimle. Dørene åbnes kl. 18.00. Samme dag udgiver talenterne et album med 15 sange. Sangene er skrevet af de 18 deltagere i samarbejde med studerende fra Danish Songwriting Academy i Roskilde og med vejledning fra professionelle producere fra den danske musikbranche. Til koncerten vil man kunne høre sangene fra det nye album, som afspejler holdets mangfoldighed. Musikken spænder bredt fra tunge hiphop-beats til afrobeat, R&B og pop m.m. 

Koncerten og albummet markerer afslutningen på et skræddersyet forløb over otte måneder, hvor talenterne har mødt og fået inspiration fra professionelle kunstnere og sangskrivere som Andreas Odbjerg, Emma Sehested Høeg, Bette, Pede B m.fl. Derudover har deltagerne været igennem en lang række workshops i sangskrivning, musikproduktion, rap, mental trivsel mv. med blandt andre de tre stærke, gennemgående mentorer og rollemodeller Karen Mukupa, Sharon the Baron (Sharon Kumaraswamy) og Esben Zefting, der blandt andet har samarbejdet med Tessa.

Om SUBURBANGIRLS: 

SUBURBANGIRLS er udviklet af Kulturmetropolen – et samarbejde mellem otte sjællandske kommuner – i partnerskab med bl.a. Gimle, Forbrændingen, Ishøj Ungdomsskole, Danish Songwriting Academy, Koda, Dansk Artist Forbund og Mental

  • mandag 07.09.26
  • Start
    19:00
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Tanken
  • Siddende/stående
    stående