På debut albummet udbrandt leder Markus Brandt efter balance i en verden, der altid vil have mere.
Udbrandt starter ved det punkt, hvor vilje bliver til slid, og engagement tipper over i selvudslettelse. Gennem albummet bevæger Markus Brandt sig fra ambition og optimering, videre ind i udmattelse og erkendelse og langsomt tættere mod håb om balance.
Værket er skabt efter en tid, hvor Markus Brandt levede med et konstant pres for at yde mere, vide mere og gøre mere, både for sin kunst og for verden omkring sig.
“Albummet er en personlig fortælling om at have presset sig selv ud over det punkt, hvor fare signalerne burde have stoppet dig,” fortæller han.
På udbrandt bliver kollaps til vendepunkt. Markus Brandt vinker farvel til en tid, hvor hvert døgn blev optimeret og pauser føltes som spild. På albummet dykker han ned i den grundlæggende balance i vores samfund, hvor præstation og produktiviteter blevet mål i sig selv, og hvor mennesker og natur slides op i processen. Han pointerer, at personlig udmattelse og global krise hænger sammen.
Lydsporet bevæger sig frit og nysgerrigt. Det svæver mellem drum’n’bass, alternativ rock, pop-funk, synthpop og ballader, bundet sammen af en fortællende singer-songwriter-kerne, mens kontrasterne danser mellem det indadvendte og udadvendte, det lyse og mørke, det naturlige og syntetiske.
