Mads Langer

Efter en kortere pause vender Mads Langer tilbage med ny musik på dansk. “Lejlighed På 5. Sal” er første spadestik til hans første dansksprogede album nogensinde. Albummet udkommer i efteråret 2024, sammen med en stor danmarksturné.

Mads Langer forklarer, at han efter mange år i rampelyset havde brug for at trække stikket, tage alle de mange store oplevelser igennem hans karriere ind, og på samme tid øve sig på at leve et liv, der ikke hele tiden er i overhalingsbanen.

Til oktober drager Mads Langer ud på en stor turné rundt i 24 danske byer. I begyndelsen af sin karriere blev han beskrevet som en moderne troubadour, og det løber i hans blod at være ude at fortælle sine historier ansigt til ansigt med sit publikum. Dermed har det også været meget specielt for sangeren at være væk fra scenerne de seneste år.

“Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at komme tilbage, med de mest personlige sange, jeg har skrevet i hele min karriere. Jeg kommer udelukkende til at spille danske sange. Alting kommer tættere på, når det er på dansk, og jeg glæder mig til at møde mit publikum, med sange der står mit hjerte meget nært, når jeg drager ud igen”, fortæller Mads Langer.

Overskriften for koncerterne er at samles om sange, der fortæller historier fra det virkelige liv. Det er uden filter, i et hudløst ærligt, intimt og musikalsk rum

  • Lørdag 05.10.24
  • Start
    21.00
  • Dørene åbner
    20.00
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Tanken
  • Billetpris
    330 kr.
  • Forsalg
    330 kr.
  • Dørsalg
    365 kr.
  • Siddende/stående
    stående