Eva Jin

Eva har altid dyrket at være anderledes og prøvet at skille sig ud – med stil. Om det er lykkedes? Ja, det må være op til den enkelte at vurdere. I hvert fald vil Eva gøre det til hendes fornemmeste opgave at lave et anderledes show, men først og fremmest et helt og aldeles sjovt et af slagsen. Med sin akavede tilgang til livet, vil hun fremstille verdenen, sådan som hun selv oplever den. For hvordan oplever man verdenen, når man altid har været lidt ved siden af og dyrket det akavede og det skøre? Det forsøger Eva at svare på i hendes første soloshow – Eva Jin På Månen, der får premiere allerede i efteråret 2025. 

Eva har siden Zulu Comedy Galla 2020, været på en lang rejse gennem skuespil, sketches og tv-programmer, men først og fremmest er hun stand-up komiker, og har dyrket stand-up genren de sidste mange år. Det er derfor med kæmpe spænding og glæde at kunne skrive at hun skal ud med sit allerførste soloshow. Det bliver med garanti sjovt, skørt og dam dam daaam- Helt på månen! 

Jeg glæder mig til at se jer derude! – Kh Eva 🙂

SHOW-MENU

Forlæng oplevelsen med en show-menu i Roskilde Kongrescenters restaurant. Til showet kl. 20.30 kan du nyde menuen fra kl. 18.30 – før showstart. Til showet kl. 18.00 kan du nyde showmenuen fra klokken 19.30 – efter showet.

Aftenens menu består er en burger med saftig bøf af dansk okse og umami. Peber-bacon, tomatrelish, dansk icebergsalat, dijonmayo, syltede rødløg, cheddar fra Ulvedal i en sprød briochebolle. Burgeren serveres med pommes fritter og røget paprikadressing.

Aftenens vegetarmenu består er en burger med en bøf af bønner og kikærter. Hertil tomatrelish, dansk icebergsalat, dijonmayo, syltede rødløg, cheddar fra Ulvedal i en sprød briochebolle. Burgeren serveres med pommes fritter og røget paprikadressing.

Bemærk! Vi tager forbehold for min. 25 bestilte kuverter. Skulle vi imod forventning være nødt til at aflyse, refunderer vi beløbet og giver direkte besked senest en uge før arrangementet.

  • Onsdag 25.02. – Onsdag 25.02.26
  • Start
    18.00
  • Dørene åbner
    19.30
  • Sted
    Roskilde Kongres- og Idrætscenter
  • Scene
    Roskilde Kongrescenter, Sal A
  • Billetpriser
    0 - 280 kr.
  • Forsalg
    280 kr.
  • Dørsalg
    320 kr.
  • Siddende/stående
    siddende