Drømmer Om

Drømmer Om er en dansksproget duo, der med en rå og rørende lyd, dybsindige tekster og en nærværende tilstedeværelse kaster lys på hverdagens indre landskaber og giver plads til fortvivlende tanker og ekstatiske følelser. 

Duoen, som består af sanger, Caroline, og producer, Steffen, bevæger sig indenfor genren alternativ indiepop og blander hele tiden det organiske med det elektroniske. Med et eksperimenterende og omfavnende lydunivers båret af atmosfærisk vokal, svævende synths, punchy trommebeats og tekster, der slår hårdt, åbner duoen døren ind til deres inderste – og lader publikum komme med helt derind, hvor det både gør lidt ondt og føles fuldstændig rigtigt.

Til koncerten vil Drømmer Om spille numre fra deres kommende debut-EP Et ekko af i går. Fælles for numrene er, at de tager udgangspunkt i konkrete oplevelser og følelser, som duoen har været nødt til at konfrontere for at kunne give slip på, og om de brudstykker af os, der bliver hængende og former os til dem, vi er – på godt og ond

  • Fredag 17.04.26
  • Start
    20.00
  • Sted
    The Raven
  • Siddende/stående
    stående