OBS! LØRDAG D. 13. SEPTEMPER HOLDER THE RAVEN LUKKET PGA. ET PRIVAT ARRANGEMENT.
ÅBNINGSTIDER
The Raven
Mandag
Lukket
Tirsdag
13.30-23.00
Onsdag
13.30-23.00
Torsdag
13.30-23.00
Fredag
13.30-02.00
Lørdag
13.30-02.00
Søndag
Lukket
THE RAVEN
The Raven er navnet på det lille ungekulturhus i det gamle pumpehus her på Gimle. The Raven er både den hjemlige rede og luft under vingerne.
På The Raven kan du blandt andet være en del af UngeJam, opleve små live-koncerter, Bingo and Beer, Karaoke Night, Flea Market med mere. Der er som udgangspunkt fri entré til arrangementerne, men der kan være betaling for materialer eller andet, der er en del af aktiviteterne.
The Raven er drevet af frivillige i dagtimerne, og personalet består blandt andet af fire europæiske volontører, der kommer til Gimle for et år af gangen. De er en del af EU-programmet The European Solidarity Corps, der tilsigter at give en fornemmelse af aktivt europæisk medborgerskab, solidaritet og tolerance blandt unge europæere. Lige nu har Gimle volontører fra Spanien, Estland, Tyskland og Finland. Volontørerne taler engelsk.
Fra kl. 22.00 – 02.00 på fredage og lørdage er der The Raven By Night, hvor vores værter sætter tonen for byens nok tryggeste sted at gå i byen.
Køkkenet byder på snacks til overkommelige priser, og der er særlige priser på udvalgte varer for studerende eller hvis du er under 26 år.
Køkkenet på The Raven arbejder løbende på at opnå en grønnere profil med flere økologiske varer og mere fairtrade. Vi har mange lækre retter til både vegetarer og veganere.
Vi stræber efter løbende at skifte råvarerne i vores retter ud med økologi, og pt. er fx mælk, æg og kaffe altid økologisk. Vi prioriterer også danske råvarer i sæson, så fragten er så kort som mulig, og energiforbruget så lavt som muligt.
Madspild
Det har i lang tid været et fokuspunkt for os ikke at smide mad ud, og vi har en gennemført en række tiltag for at reducere madspild. Vi serverer eksempelvis flere mindre retter og madaffald og frityreolie genanvendes gennem DAKA Refood til produktionen af biogas og andengenerations biodiesel – to grønne alternativer til forbrænding. I den forbindelse har vi også modtaget certificeringen REFOOD-mærket mod madspild.
Allergier
I baren kan du bestille havremælk til kaffen. Vi tager selvfølgelig hensyn til gæster med intolerancer og allergier – oplys os gerne på forhånd, hvis du eller nogen i dit selskab har særlige madbehov, så løser vi det sammen.