Rosas største hits

Fra Rouladegade til Heksebeth

Rosa fra Ramasjang er klar med en ny koncertoplevelse der samler alle hendes bedste sange fra Ramasjang: Kage-bangers fra Rosa fra Rouladegade, sprudlende cirkussange fra Cirkus Summarum, nye giftige heksehits fra HEKSEBETH samt elskede og arvede børneklassikere fra Elisabeth G. Nielsen.

Der er med andre ord styr på musikken. MEN! hvad skal Rosa egentlig have på til sådan en slags koncert?

Kom og hjælp Rosa med at vælge mellem kagekjoler, heksehatte, cirkus-stiletter og røde gummistøvler, der alle gemmer på en sang.

Se scenen blive fyld med kjoler og kostumer, nyd det velspillede liveband og Rosas velkendte charme, i et skræddersyet koncertshow for hele familien.

Anbefalet alder: 3-99 år.

Bliv medlem – og få det hele til det halve!

Som medlem af Gimle for Børn kommer du ind til halv pris til alle vores arrangementer, så længe medlemskabet løber. Gimle for Børn har både en efterårs- og forårssæson, og du tegner medlemskab for én sæson ad gangen. 

Medlemskab til foråret 2026 kan købes her >>

Gimle for børn

  • søndag 25.10.26
  • Start
    11.00
  • Dørene åbner
    10.30
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Tanken
  • Billetpris
    160 kr.
  • Siddende/stående
    stående