20 år i Tanken

I august er det 20 år siden, at Gimle flyttede ind på Helligkorsvej 2 i det gamle vandværk. 20 år, kunne man jo godt tænke, kan det virkelig passe? Men altså den er god nok. Vi rullede den røde løber ud til Tanken første gang i midten af august 2006 efter at være vokset ud af Ringstedgade.

Til 20 år i Tanken skal vi fejre alt det, vi har nået de seneste 20 år. Og nok endnu vigtigere – vi skal se fremad og drømme om, hvad Gimle skal og kan de kommende 20 år.

Derfor inviterer vi til reception og uformel hangout på Gimle.

Programmet byder på (korte) taler, drinks og snacks og selvfølgelig musik. Vi forventer, at det officielle program, der offentliggøres løbende, slutter omkring kl. 17.30, men vi håber, at mange vil blive hængende til en øl og hygge på The Raven bagefter.

Hvem håber vi at se? Alle der har været med undervejs, og er med lige nu, til at drive Gimle-historien – både som gæster, frivillige, samarbejdspartnere, ansatte, artister, naboer og andre, der bare er nysgerrige og fortsat vil være med til at holde Gimle i bevægelse.

Der er selvfølgelig fri entré, men du skal tilmelde dig her, hvis du vil være med:




Vi glæder os til at se jer alle i august.

Kærlig hilsen
Alle os på Gimle

  • fredag 14.08.26
  • Start
    16.00
  • Dørene åbner
    16:00
  • Scene
    Tanken, Gimle
  • Siddende/stående
    stående