LYDSYN …altid på landevejen
LYDSYN er endnu en gang klar på at bringe deres højspændte rockshow på landevejene. Albummet “Højspændt” høstede bl.a. fem stjerner hos musikmagasinet Gaffa og er ifølge Kulturkapellets anmelder fuld af sange “der nærmest skriger på at blive spillet live“
LYDSYN er en tight spillende rock trio, dedikeret til en ren analog lydoplevelse, fri for backing tracks, klik, samples, auto-tune, og “alt det andet pis,” som de selv udtrykker det. Koncerterne er ikke gennemkoreograferede shows, men unikke rockkoncerter, der kan gå alle veje, afhængig af stemning, sted og publikum.
Som et band der har etableret sig som en uomgængelig kraft på den danske rockscene, har LYDSYN i flere omgange spillet på store og små steder – alt fra Ølluminati til Copenhell til ThyLejr Festival til Store Vega og Pumpehuset og gruppen lå i mange uger på vinyl top-10, da de udgav deres debutalbum i 2022.
Power trioen består af Uffe Lorenzen (Baby Woodrose, Spids Nøgenhat) på guitar og vokal, Palle Demant (Hjortene/The Sledge) på bas, og Jens Eyde på trommer.
8 koncerter (næsten) til 1 koncerts pris
Koncerten med Lydsyn er 1 ud af 8 ravnekoncerter i efteråret 2026. Hvis du køber et ravnekort til 395 kr., får du mulighed for at hente en billet til 0 kr. til de 8 udvalgte koncerter + overraskelser, der offentligøres løbende. Er du til comedy, så giver ravnekortet også mulighed for hente en pladsreservation til 0 kr. til vores Comedy Club-aftener (Pladsreservation til 0 kr. gælder indtil alle pladser er solgt).
Listen med ravnekoncerterne i efteråret 2026 finder ud her.
Ravnekortet sælges kun i et begrænset antal.