AFSKUM er tilbage med ny musik med albummet “HJERTET / KNIVEN” og to singler “JEG VIL HØRE ALTING / GLEMMER ALDRIG”
Efter et par travle år med to koncerter på Roskilde Festival i 2022 og 2023, en danmarksturné i 2024, et anmelderrost debutalbum og en næsten ufattelig hype, er AFSKUM endelig tilbage med ny musik.
AFSKUM ramte i 2022 Rising Scenen på Roskilde Festival som et jordskælv – “en stor, eksplosiv hemmelighed, som nogen har holdt på.”
Sådan beskrev Soundvenue koncerten, der satte AFSKUM på landkortet hos landets medier, uden officielt at have udgivet noget musik. Det er en sjældenhed, at en dansk artist opnår at spille på den største danske festival, sælge koncerter ud og skabe en så mystisk hype omkring sig selv – uden at have udgivet noget som helst.
De nye sange dyrker kontrasterne i AFSKUMS univers – det er lyset og mørket, der kæmper om pladsen og førersædet i ham.
Er der plads til kærligheden, når natten kalder, fyldt med knive?
Kan man leve i vreden og sorgen og stadig blive elsket – men endnu vigtigere stadig elske?
8 koncerter (næsten) til 1 koncerts pris
Koncerten med Afskum er 1 ud af 8 ravnekoncerter i efteråret 2026. Hvis du køber et ravnekort til 395 kr., får du mulighed for at hente en billet til 0 kr. til de 8 udvalgte koncerter + overraskelser, der offentligøres løbende. Er du til comedy, så giver ravnekortet også mulighed for hente en pladsreservation til 0 kr. til vores Comedy Club-aftener (Pladsreservation til 0 kr. gælder indtil alle pladser er solgt).
Listen med ravnekoncerterne i efteråret 2026 finder ud her.
Ravnekortet sælges kun i et begrænset antal.