Milling & Molbech: Bee Gees

Milling & Molbech – Bee Gees & Saturday Night Fever

Først var det Earth, Wind & Fire. Så fulgte George Michael, Phil Collins, Prince – og senest ABBA – under kærlig og ærlig behandling af de to nestorer i musikhistorie, Henrik Milling & Nicolai Molbech

Tilsammen er de en institution i dansk radio; nogle vil sågar kalde dem omvandrende encyklopædier i popmusikkens kringelkroge.

efteråret 2026 tager de fat på endnu et af de helt store navne: Bee Gees & Saturday Night Fever. Med sikker hånd – og masser af varme og humor – trækker de de mest spændende (og måske hemmelige) historier frem i spotlyset. Vi dykker ned i falsetmagien, de tætlagte harmonier og tilblivelsen af soundtracket, der fik hele verden på dansegulvet.

Der bliver naturligvis genhør med gigahits som Stayin’ AliveHow Deep Is Your Love og Night Fever – og de små detaljer, der gør dem udødelige. Bee Gees har sat rekorder på de amerikanske hitlister og solgt mere end 150 millioner album. I 1978 var Gibb-brødrene krediteret på fem samtidige top-10-hits på Billboard Hot 100 – en bedrift de færreste har matchet. Gibb-brødrenes store bidrag til Saturday Night Fever-soundtracket cementerede blot deres dominans på den amerikanske musikscene. 

SHOW-MENU

Forlæng oplevelsen med en show-menu i Roskilde Kongrescenters restaurant. Du kan nyde menuen fra kl. 18.00.

Aftenens menu består af en 2-retters servering. Til forret serveres der carpaccio med ristede hasselnødder, syltede svampe, tallerkensmækkere og fermenteret pepperemulsion. Hovedretten består af svampefarseret kylling supreme med selleripure, glaserede porrer, en sauce med citron og timian samt pommes Anna.

Aftenens vegetarmenu består af en 2-retters servering. Til forret serveres der rødbedecarpaccio med pepperrodscreme, broken gel på syrlige æbler, toppet med bitre salater og karse. Hovedretten består af svampefarseret portobello med selleripure, glaserede porrer, en sauce med citron og timian samt pommes Anna.

Showmenuen kan bestilles under ‘TILKØB’.

Bemærk! Vi tager forbehold for min. 25 bestilte kuverter. Skulle vi imod forventning være nødt til at aflyse, refunderer vi beløbet og giver direkte besked senest en uge før arrangementet.

  • Lørdag 10.10.26
  • Start
    20.00
  • Dørene åbner
    19.00
  • Sted
    Roskilde Kongres- og Idrætscenter
  • Scene
    Roskilde Kongrescenter, Sal A
  • Billetpriser
    0 - 435 kr.
  • Forsalg
    425 kr.
  • Dørsalg
    475 kr.
  • Siddende/stående
    siddende