God jul, Cirkeline

VINDER AF PRISEN FOR ÅRETS BØRNE/UNGE-FAMILIETEATER 2020 AF DANMARKS TEATERFORENINGER

Det er juleaften tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaverne skal pakkes ind, hjerter flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege.

Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.

Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor, og ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik. Med denne forestilling har Hanne Hastrup skabt endnu en lille perle inden for sit specielle univers. Cirkelinefiguren er mere populær end nogensinde og henvender sig efterhånden til hele tre generationer af danskere, fra de yngste til de ældste.

Forfatter: Hanne Hastrup

Efter original iscenesættelse af: Lisbet Lipschitz

Genopsætningsinstruktør: Bo Skødebjerg

Scenografi: Niels Secher

Lys- og lyddesign: Morten Hembo

Musik og sangtekster: Hans-Henrik Ley og David Hildebrandt

Masker: Maria La Cour og Johan Kølkjær

Kostumer og rekvisitter: Bolette Bonfils

Producent: Christian Bergman / Teater Next ApS

Medvirkende

Anne-Kathrine Pedersen

Alexander Krumhausen

m. fl.

Varighed ca. 45 min.

Anbefalet alder: 3-99.

Gimle for børn

  • Søndag 14.12.25
  • Start
    11.00 og 13.00
  • Dørene åbner
    10.30 og 12.30
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Tanken
  • Billetpriser
    60 - 120 kr.
  • Forsalg
    120 kr.
  • Dørsalg
    120 kr.
  • Siddende/stående
    siddende