Six Foot Stompers

SIX FOOT STOMPERS – spiller herlig, glad jazz!

Sammen repræsenterer orkestret en musikstil, som har rødder i New Orleans- og Dixielandjazz – iblandet de krydderier, som et levende og nutidigt orkester bibringer uden at gå på kompromis.

Repertoire: Alle, dem I kender, og mange flere….

Bandet har deltaget i Copenhagen Jazzfestival, Swingin’ Copenhagen, Dresden Dixieland Festival, Snake City Jazzfestival, Hällevik Trad Jazzfestival, Allinge Jazzfestival, og medvirket i store som små internationale jazzevents i Grønland, Sverige, Tyskland, Polen, Italien, og naturligvis ikke mindst adskillige gange i jazzens
fødeby New Orleans.

Og selvfølgelig på de mange danske musiksteder rundt om i landet.

Derudover tager bandet ca. en gang om året på Jazz-Bus-Tour – blandt andet til Berlin, Berleburg, Hamborg, Svendborg m. fl., hvor en moderne luksusbus fyldes op med glade gæster, som nyder såvel turene som musikken ved Six Foot Stompers koncerter på lokale cafeer eller restauranter, vi besøger under vejs.

Six Foot Stompers leverer festlig og swingende kvalitetsjazz, som vil være med til at gøre netop jeres
arrangement – stort som lille – til en succes.

Band line-up: Mogens Eghjort, skøn trompet; Jens Brandt, herlig clarinet og vokal; Morten Hertz/Hans
Svenne, dejlig basun og sang; Torben Junker, fin, sprød banjo; Nils W. Christensen, inspirerende trommer;
Lars M. Nielsen, forførende bas. SFS optræder af og til med udvalgte gæstesolister.

Lørdagsjazz

  • Lørdag 27.09.25
  • Start
    11.00
  • Dørene åbner
    10.30
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Tanken
  • Siddende/stående
    siddende