Visionær spillestedsleder til Gimle 

Kan du se dig selv udvikle og lede Gimle, Roskildes regionale spillested og ungdomskulturhus, i tæt samarbejde med en stor gruppe dedikerede ansatte og frivillige? Og har du erfaring fra musik- og/eller kulturbranchen, som kan bidrage til, at Gimle i fremtiden følger med udviklingen og forbliver et kulturelt og kunstnerisk fyrtårn med stor relevans for gæster og frivillige? Så læs videre…

Gimle tilbyder en bred vifte af kulturelle arrangementer med høj kvalitet og mangfoldighed. Vi afholder mere end 300 årlige kulturarrangementer med særligt fokus på koncerter. Gimle driver også caféen, The Raven samt en natcafé.

Vi søger en spillestedsleder, der, i tæt samarbejde med den øvrige ledelse, kan fastholde Gimles høje kunstneriske flyvehøjde, og som er klar til at tage ansvar for, at Gimle er en attraktiv arbejdsplads for ansatte og frivillige. Da god og professionel ledelse er et afgørende parameter for Gimles succes, forventer vi, at du har omfattende erfaring som personaleleder. Vi forventer desuden, at du har forståelse for, hvor vigtig en rolle det regionale spillested har for sin omverden og lokale borgere.
 
Du skal kunne lede et ungdomskulturhus og spillested med mange kunstnere, frivillige og gæster. Du skal være synlig i dagligdagen og i det hele taget være optaget af og engageret i, at Gimles ansatte, frivillige og gæster til stadighed oplever et hus med en særlig ånd og ambition om at være et attraktivt hus.
 
Det er også yderst vigtigt, at du har flair for at skabe overblik og strukturer, der sikrer de gode rammer for et visionært spillested. Altså, at du har en bred kulturel forståelse og samtidig er en administrativ multikunstner med god diplomatisk tæft.
 
Dine primære opgaver:
•    Sikre den strategiske udvikling og sætte retning for Gimles kulturelle og kunstneriske profil i tæt samarbejde med programchefen og den øvrige ledelse 
•    Sikre at Gimle forbliver en sund og bæredygtig forretning
•    Personaleledelse, herunder sikring af godt arbejdsmiljø samt sparring med frivilligkoordinator om frivillighed og ledelse
•    Ansvar for regnskab og budgetter sammen med regnskabschefen
•    Udvikling af arbejdsgange, der sikrer overblik og struktur for både ansatte og frivillige
•    Betjening af og samarbejde med en engageret bestyrelse

Vi vil ved udvælgelsen lægge vægt på:
•    At du har kendskab til og erfaring fra musik- og kulturindustrien.
•    At du kommer med ledelseserfaring, og at din ledelsesstil er inddragende og tillidsskabende. 
•    At du arbejder struktureret, løsningsorienteret og har fokus på at skabe en god arbejdsplads, hvor forskellige kompetencer rummes og kommer i spil. Erfaring med frivilligledelse er en fordel. 
•    At du har erfaring med projektledelse samt administration og kan understøtte andre i effektive projektmetoder. Det er en fordel hvis du har arbejdet med diverse digitale løsninger.
•    At du er en dygtig kommunikator. Du kan samle en organisation og skabe fælles strategisk fortælling og forståelse.
•    At du kan tegne Gimle både ind- og udadtil. Du er god til relationer og har blik for sammenhængskraft og skabe bæredygtige partnerskaber.
•    At du forstår at balancere mellem kunstnerisk og kommerciel aktivitet samt udvikle det kommercielle.

Er det noget for dig?
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, så er du velkommen til at kontakte Bestyrelsesleder Anders Wahrén på [email protected]. Du kan også læse mere om Gimle på vores hjemmeside

Vi læser løbende ansøgninger og vil senest have din ansøgning den 8. september 2022 kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes til [email protected]. Ansættelsessamtaler forventer vi afholdes i uge 37-38, og stillingen forventes besat pr. 1. november 2022. Der er tale om en fuldtidsstilling med løn efter branchevilkår.