L.O.C. spiller sin landsdækkende turné i kølvandet på sit spritnye album ”Ekkokammer”; hans første egentlige studiealbum i fem år.

Rapperen med det borgerlige navn Liam O’Connor har gennem det sidste årti etableret sig som én af landets mest respekterede og turnerende artister. Når Bangeren, Mørkets Fyrste, Mr Jim Beam – kært barn har mange navne – går på scenen, kan publikum forvente en gevaldig tur i tørretumbleren i en koncert sammensat af høj intensitet, volume og en sprængning af hele følelsesregistret.

Og én ting er sikkert, koncerten er IKKE FOR SARTE SJÆLE.

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café, der er åben før og efter koncerten. Denne aften tilbyder Gimles café en lækker 3-retters koncertmenu til 219 kr., baseret på sæsonens råvarer.

Aftenens menu er:
Forret: Bagt kartoffel med rygeostecreme, bacon og forårsløg
Hovedret: Kalkun cuvette med svampe og stegt grønt
Dessert: Pandekager med is

Vi anbefaler ankomst kl. 17.30, så I har god tid til at nyde maden, inden dørene åbner til koncerten kl. 19.00.

På grund af begrænsede antal pladser, kan koncertmenuen kun købes i forsalg, enten samtidig med billetten eller via tilkøbsshoppen her.

Oplys os gerne på forhånd, hvis du eller nogle i dit selskab har særlige mad behov.