Koncerten er flyttet fra d. 19.september 2020.

Copyjam blev dannet i 1999 i en periode, hvor Jam-bands poppede op over hele landet. 

Copyjam elsker Jam bands, og har stor respekt, for de mange dygtige bands der findes indenfor denne genre.
Deres egne erfaringer til de fester de privat deltog i, var dog, at det hurtigt blev lidt kedeligt, at høre et jam band, som udelukkende spiller én kunstner - ligesom "one hit wonders" ofte blev glemt i disse bands.
Dette satte Copyjam sig for at ændre.
Copyjam fandt frem til en række bands, som de selv syntes, havde lavet fede hits, og plukkede i de forskellige repertoirs. Copyjam fik banket en sætliste sammen, som tilgodeser størstedelen af et blandet publikums forventninger til en fantastisk aften på dansegulvet.
Og netop dansegulvet, er deres målestok for succes!

Copyjam sørger for, at alle får en rigtig god aften, og har opbygget et repertoir, som hurtigt kan tilpasses de mange forskellige fester, Copyjam spiller til. Copyjam gør meget ud af, at have en grundig føling med publikum, og reviderer løbende de numre de spiller i løbet af aftenen - alt efter "hvad der virker" på publikum denne aften.

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café, der er åben før og efter koncerten.