Situationsfornærmelse & Smooch!

Siden 2019 er folk rejst fra nær og fjern for at opleve fænomenet Situationsfornærmelse.

Det startede i det små, men som tiden gik, blev det hurtigt klart for alle, at intet sted er for stort til Situationsfornærmelse. Bandet har besøgt spillesteder og festivaler i hele landet og afholdt udsolgte koncerter både som opvarmning og hovednavn. Den 27. juni er de live på Roskilde Festival og den 1. september i Kælderen på Gimle.

Senest har de fire venner været med som support på Kellermensch’ efterårsturne 2022 og som de professionelle amatører Situationsfornærmelse er, var de hverken værre eller bedre end hovednavnet, og efterlod publikum varme og glassene tomme.

Genren er punkrock og de spiller, som galt det dit liv. Teksterne tegner karikaturer af danskheden og kredser om den politiske korrekthed og alt det vi ellers ikke taler om.

Menuen bliver sikkert leveret med højt humør, skarp selvironi og absolut ingen ydmyghed overfor dem, der skulle mene noget andet.

Århuskvartetten skriver, indspiller, mixer og udgiver alle herlighederne selv og indtil videre er det blevet til de to anmelderroste EP’er En Hurtig Omgang Dansk og En Hurtig Omgang Dansk i 2’eren, plus det løse, hende singlepigen Maria.

Med hitsne Kaff’ Eller Knep, Ind Med Hænderne, Camp Skrald mig, og man kunne blive ved, har Situationsfornærmelse for længe siden slået fast, at de er nogen, man skal holde øje med.

Udover den geniale musik, så er det energien der er blevet Situationsfornærmelses varemærke, og når Situationsfornærmelse spiller, så er det med at komme op foran, inden det er for sent. Situationsfornærmelse har aldrig skuffet og hvorfor skulle de det. For som Situationsfornærmelse altid siger: En hurtig omgang dansk har aldrig været sjovere.

 

Smooch! er et all-Girl Punk Rock band bestående af Babe som vokalist, guitarist Luvviedane, Noa på bas, og Sara på trommer.

Pigerne er vidt forskellige på næsten alle punkter, men fandt alligevel sammen en efter en. Dette skete på baggrund af et opslag, som søgte ligesindede rock elskere, og derfra blev to til tre, og ‘the cherry on top’, trommeslageren som for alvor startede band rejsen.

Rockmusik er deres store fælles kærlighed. Smooch! skaber deres egen originale lyd med en blanding af punkrock og rockabilly, og de fuldender deres musikgenre med en matchene retro æstetik, som kommer til udtryk når de står på scenen og skriger deres lunger ud. The Cramps, The Runaways, Babes in Toyland, og Guns N’ Roses er bare et udpluk af de bands som er i blandt deres favoritter, og en stor del af deres inspiration til sangskrivningen.

Deres sangtekster er oftes en kombination af egne livserindringer sammensat med ønsket, om at komme af med indre hæmninger, og det ses tydeligt i deres første originale sang ‘Fuck You’.

På scenen er de altid klar til at levere ekstraordinær energi og forbinde med publikum, så de sammen kan slå sig løs til rå Rock N’ roll og glemme den kaotiske hverdag.

 

  • Fredag 01.09.23
  • Start
    21.00
  • Dørene åbner
    20.00
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Kælderen
  • Billetpris
    70 kr.
  • Forsalg
    70 kr.
  • Dørsalg
    95 kr.
  • Siddende/stående
    stående