En dag i musikkens tegn

Gimle og Roskilde Festival Højskole inviterer til en aften i festivalens ånd, med masser af god musik og gode vibes. Aftenen starter ude, hvor vi forhåbentlig kan nyde godt af maj aftenens milde vejr, til bløde toner fra Maja Knudsen, Lou M og Henriette Phillips!

Senere rykker vi indenfor på scenen i kælderen til flere fede koncerter med både SHITBAG og KØDKRÆ – det bliver sjovt og vildt, det er der ingen tvivl om.

Natten er ung, og derfor slutter vi selvfølgelig med et par DJ’s, så ingen behøver at gå tidligt hjem.

MUSIKAFTEN – PROGRAM – FRI ENTRÉ

Denne del af arrangementet kræver ikke billet.

17:30 – Pladsen åbner

Rolig musik fra en af Roskilde Festival Højskoles egne DJ’s, kan nydes med et glas koldt i solen.

18:00 – Maja Knudsen

Med sine egne ærlige tekster, sin guitar under armen og fødderne solidt plantet på jorden, leverer Maja singer/songwriter-musik med et stærkt personligt præg.

18:45 – Lou M

Med sine rødder i Berlin, tager Lou M os med ind i hendes drømmende univers med engelsk lyrik. Hendes sange bærer præg af folk og dream pop med stor personlighed.

19:30 – Henriette Phillips

Med sin stærke stemme, trækker Henriette os med ind i hendes legende univers. Med sin håbe- og længselsfulde musik og ærlige tekster, opstår en smuk følelse af spænding.

20:00 Musikaften runder af – MAJNAT i Kælderen

Der rykkes indenfor til scenen, Kælderen, hvor der inviteres til MAJNAT – denne del af aftenen kræver billet.

MAJNAT – PROGRAM

Denne del af programmet kræver billet.

20:30 – SHITBAG

22:00 – KØDKRÆ

23:15 – DJ iPadkidBex & AFUA

00:15 – DJ Storm

01:15 – DJ Lasås

02:15 – DJ Jacobxfrey

Roskilde Festival Højskole X Gimle

  • Fredag 16.05.25
  • Start
    17.30
  • Sted
    Gimle
  • Billetpris
    60 kr.
  • Siddende/stående
    stående