Nu er det tid til nyt Oneman-show med Mick Øgendahl !!
Til september 2024 stævner den folkekære komiker igen ud på en maraton-distance
med sit nye oneman-show: BAD BOY.
Gennem sine ’I DON’T GIVEAFUCK’-briller ser Mick Øgendahl på sig selv og den omverden, der svøber sig til ham.
“Mit kommende show skal først og fremmest være sjovt. Det er drevet af nysgerrighed
og skepsis. Et mentalt frikvarter, hvor den evige sociale kontrol må vige pladsen for den
frie tanke. Noget kan nemlig godt være rigtigt, selvom det er HELT forkert.”
Mick Øgendahl har været en del af toppen i dansk komik i snart 30 år. Han tager
publikum med på en rejse, hvor både de store og små spørgsmål bliver vendt. For han forbeholder sig retten til at være forvirret. Så hæng de fine fornemmelser i foyeren og gør dig klar til at vælte rundt i porcelænsbutikken med nationens evige elefant : Mick Øgendahl.
DET BLIVER KLUMPET OG UELEGANT – MEN FREM FOR ALT SJOVT!
“Jeg glæder mig til at slippe tøjlerne og bare galopere frit. Bare strække ud. Så kan det
godt være, at jeg river en bom ned eller to, men sådan må det være. Så er det jo bare
op på hesten igen. Det er jo foran publikum, du lever. Sejre og nederlag… Man ved
aldrig, hvor det ender. Men hvor er det fedt! Det er jo hele essensen af at optræde.”
SHOWMENU
Forlæng oplevelsen med en lækker showmenu i Roskilde Kongres- og Idrætscenters restaurant.
Denne aften serveres der letsaltet laks med dild, citron, syltet agurk, urtecreme og sprødt, og kalvefilet med sensommergrønt, pomme rissolle, ristede kål og kalvesky.
Restauranten i Roskilde Kongrescenter åbner kl. 17.30.
Bemærk! Vi tager forbehold for min. 25 bestilte kuverter. Skulle vi imod forventning være nødt til at aflyse, refunderer vi beløbet og giver direkte besked senest en uge før arrangementet.
Bestil under TILKØB.