“Music is my life”
…New Orleans Jazz in particular…
– Søren Houlind
Doc Houlind International New Orleans Style Jazz Band præsentere det band og det musik, som Søren Houlind har arbejdet sig frem imod gennem sine mere end 50 år som professionel musiker.
Bandet består både af yngre såvel som meget erfarne musikere. Alle ejer den største lidenskab for den ægte New Orleansstil, som den blev introduceret til os af de første amerikanske bands, der kom til Europa repræsenterende jazzrevival-perioden. Det var netop den som udviklede det europæiske jazz boom i 60’erne.
Orkestret har spillet i næsten samtlige danske jazzklubber og i det meste af Europa. Herunder en årlig intensiv tourné til England. Sydafrika, Arabien og Fjernøsten er heller ikke gået ram forbi.
Repertoiret bunder dybt i New Orleans traditionen, alle orkestermedlemmer er dybt passionerede inden for stilen, og er alle eksperter på hver deres instrument. De spiller seriøse ragtimekompositioner, blues, gospel og gode gamle amerikanske popmelodier. Altsammen i den iørefaldende og inciterende rytmiske “revival tradition” som bl.a. George Lewis’ Band og Louis Armstrong er kendt for. Mere kendt er måske Papa Bues spillestil, hvorfra vi naturligvis har lånt deres største hits.
Søren Doc Houlind: trommer & vokal
Jesper Capion Larsen: klarinet
Kristian Barfoed: trombone
Jørgen Munksgaard Nielsen: kornet
Ragnar Tretow: trompet
Lis Krøyer: piano
Brian Turnock: bas
Ebbe Kærsgaard Hansen: bas / banjo
Erling Lindhardt: banjo