Juleaften på Gimle

GIMLES TRADITIONSRIGE JULEAFTENSFEST ER TILBAGE!

Early bird billet (indtil d. 30. november): 50 kr. Billetten inkluderer 1 øl/vand og adgang til separat kø.

Du kender det; du har spist alt for meget mad og sidder med sovse-pletter på skjorten og en halv-slidt cognac til kaffen, efter du har høstet årets gaver. Du ved udmærket også, hvordan der bliver vendt op og ned på den situation kl. 23.59, når Gimle åbner dørene til årets brag af en julefest.

Juleaften på Gimle er en vaskeægte juletradition, der begyndte for mere end 20 år siden.

Hvert år pudser vi juleglæden skinnende klar til en julenat med DJ, Rååk, drinks og venner. Igen i år er vi klar til at åbne dørene til Gimle, hvor du og dine venner er med til at skabe den fest, I ønsker jer.

Kan du huske Juleaften på Gimle gennem tiden?

I 2023 fik juleaften come-back efter at have ligget inderst på øverste hylde på lageret i 3 år, gemt bag corona-nedlukninger og genåbningsstress.

I 2016 inviterede vi til “at lufte juleskjorten og danseskoene og få rystet julesulet af efter juleaften.”

I 2013 kaldte vi juleaften for “Årets reunionfest” og “En fast juletradition for mange yngre roskildensere. Juleaften på Gimle er stedet, hvor man møder sine gamle venner, når man ser en ende på årets gaveræs, julemad og hygge i familiens skød.”

I år 2000 inviterede vi til “Årets hyggenat” og skrev “Ved midnatstid ringer juleklokkerne til samling.” Det kostede 40 kr. at være med.

Early bird billet (indtil d. 30. november): 50 kr. Billetten inkluderer 1 øl/vand og adgang til separat kø.

Forsalgsbillet (fra d. 1. december): 85 kr. Billetten inkluderer 1 øl/vand og adgang til separat kø.

Pris i døren (såfremt der ikke er udsolgt): 85 kr. inkluderer ikke 1 øl/vand.

Min. 18 år.

  • Tirsdag 24.12.24
  • Start
    23.59
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Tanken
  • Billetpriser
    50 - 85 kr.
  • Siddende/stående
    stående