Jazz-Salon med Lennart Ginman vol. 2

Velkommen til en uformel salon-aften med foredrag og causeri om jazz, en begynderintroduktion og et visuelt foredrag om jazz.

Lennart Ginman leder dig sikkert igennem jazzens mysterier og afliver dine fordomme, så du snart
er på vej ned for at købe din første jazzplade.

Mange mennesker føler sig en smule fremmede, når det kommer til jazz. Det er drønærgerligt, for jazz er en næsten endeløs kilde til smukke musikoplevelser hjemme i din stue såvel som ude på klubberne. Denne aftens salon er tænkt som en kærlig indføring i netop jazz.

”Jeg kan ikke høre nogen melodi”. ”Det er bare en masse tilfældige toner”. “De blærer sig jo bare”. ”Spiller de ikke bare hver for sig”. ”Hvad er op og ned i det lort?”……

Du skal ikke have andre forudsætninger end nysgerrighed og åbne ører. Lennart vil med musikeksempler og ord afmystificere jazzmusikkens elementer og lede dig sikkert ind i en helt uudtømmelig ny verden af musik. “Jeg vil spille jazz for dig og præsentere dig for jazzmusikkens store hovedstrømninger. Vi skal lære at lytte til de typiske instrumenter, som indgår i jazz, deres rolle, de store ‘helte’ osv.” Kommer det fra Lennart Ginman

Men jazz er absolut ikke kun hygge……musikken kan også være ekstrem politisk, fuld af stoffer og druk, raceopdelt, eksperimenterende, kommerciel etc.

Og sidst ikke mindst kommer der til at blive talt om den musik, vi hører. Her er ingen dumme spørgsmål. Det er Lennarts store ønske, at du får åbnet døren ind til jazz og selv erfarer f.eks., hvordan en solo gennem mange aflytninger bliver til iørefaldende pop lige for øjnene af dig.

  • Onsdag 12.06.24
  • Start
    19.00
  • Dørene åbner
    18.30
  • Sted
    Gimle
  • Scene
    Kælderen
  • Billetpris
    95 kr.
  • Forsalg
    95 kr.
  • Dørsalg
  • Siddende/stående
    siddende