Julie Maria (live)

JULIE MARIA X GIMLE & RoS Gallery – HOLD DET LOKALT

Koncert og paneldebat: “Kunsten – hvor er du?”

En aften i musikkens og billedkunstens verden. På RoS Gallery i det gamle gasværk ved Roskilde Havn kan du opleve Julie Maria live i inspirerende og kunstneriske omgivelser.

Aftenen begynder med paneldebatten “Kunsten – hvor er du?”  I panelet sidder lokale musikere og billedekunstnere i flere generationer. Og publikum får mulighed for at stille spørgsmål til Julie Maria, kunstneren Mette Egebak og det øvrige panel i en nysgerrig samtale om kunstens rolle i samfundet i dag. De øvrige paneldeltagerne og moderator offentliggøres løbende.

Julie Maria debuterede som 19-årig og har 7 anmelderroste albums bag sig. Mange kender hende sikkert bedst som stemmen bag titelsangen til DR’s julekalender Pagten. Efter års transformation er Julie Maria ved at bevæge sig væk fra de mere hitprægede produktioner og ind i en ny kunstnerisk identitet.

Mette Egebak udforsker gennem sine malerier de mørke og lyse sider, som vi mennesker besidder. Sukkerkraniet er et gennemgående motiv i hendes værker, der henviser til de bortgående. Men i modsætning til det anatomiske kranie, bliver sukkerkraniet til en måde at mindes dem vi har haft kær og fejre deres liv. Egebæks værker spænder således mellem det dunkle og det muntre og insisterer på, at vores erfaringer og virkelighed ikke er fuldkommen uden begge.

Hold det lokalt handler om at nære vores lokale og bæredygtige fællesskaber gennem musikken. I samarbejde mellem Julie Maria og Gimle bliver der holdt koncerter rundt i byen, på steder som ikke har en etableret scene, for at få musikken ud til borgerne, der hvor de er.

Læs mere om Hold det lokalt her.

Hold Det Lokalt

  • Torsdag 27.03.25
  • Start
    19.00
  • Dørene åbner
    18.30
  • Sted
    RoS Gallery
  • Billetpriser
    50 - 125 kr.
  • Siddende/stående
    siddende