Gimle Comedy Club

GIMLE COMEDY CLUB – OPEN MIC

Gimles Comedy Club holder til i Gimles Kælder, hvor der er god plads til gæster med hang til et godt grin. Samtidig kommer du stadig med helt tæt på komikernes træning.

I mange år har Danmarks største og bedste stand-up komikere lagt vejen forbi Gimle. Gimle vil bringe endnu mere comedy til Roskilde og bakke op om både mindre og større komikere.

Til en Open Mic afprøver komikere deres materiale for at teste hvilke jokes, der virker, og hvilke der ikke gør. En Open Mic kan anses som komikernes øvelokale, deres træningscenter eller det sted, hvor helt nye jokes fødes. Det betyder, at du på Gimle Comedy Club ikke kun vil få mulighed for at opleve den spæde fødsel af de (måske) sjoveste jokes performet af både Danmarks garvede, men også splinternye komikerspirer.

Til hver Open Mic er der en vært; en rutineret komiker, som sørger for et højt niveau gennem hele aftenen.

Husk at dørene altid åbner kl. 19.30, med showstart kl. 20.00 – så der er mulighed for en øl eller andet i baren inden.

Vores Comedy Club har ofte fuldt hus, så derfor kan du nu sikre dig en plads, ved at reservere en stol til 31 kr.

Hvis der stadig er ledige pladser, er det først til mølle når dørene åbner – hvor der er fri entré.

Vi opdaterer samme formiddag, om der er flere pladser tilbage.

Forlæng oplevelsen med et besøg på The Raven, der er åben før og efter showet.

VÆRTERNE

17. SEPTEMBER: SOFIE SKRIVER

Sofie Skriver er komiker med flere genrer i bagagen. Hendes spidskompetencer er at underholde et live publikum med stand up og impro comedy. Ud over at være på scenen har hun lavet tv, radio og podcasts for blandt andet R8dio, Radio4 og DR.

1. OKTOBER: NIKOLAJ MOESTRUP

Nikolaj har optrådt i snart 2 år og har allerede haft 200 spots, været æsel på bla knock knock comedy club i københavn. Derudover har han også været vært flere gange nu, både i københavn og odense. Han har en legene, høj energi. Der for alle i rummet til at føle at det okay at grine af hvad som helst.

5. NOVEMBER: OLAV LUNDSGAARD

Olav har lavet comedy i 11 år. Lavet 2 one man shows, været i DM i stand up finale og optrådt på adskillige klubber og scener.

3. DECEMBER: NANNE JUL

Nanne Jul er en stand-up komiker der har været i gang siden december 2018. Hendes tilgang til stand-up inkluderer refleksioner over hendes egne udfordringer, herunder tidligere præstationsangst og frygt for at fejle. Nanne bruger disse personlige oplevelser som inspiration til sine jokes og formår at vende det negative til noget sjovt og positivt. Hendes sceneoptræden er præget af en skæv stil, der fanger publikums opmærksomhed, og hun bestræber sig altid på at fokusere på det positive, selv når hun deler de mere uheldige sider af sit liv.

  • Tirsdag 05.11. – Tirsdag 03.12.24
  • Start
    20.00
  • Sted
    Gimle
  • Billetpris
    31 kr.
  • Siddende/stående
    siddende