Folkeklubben

Folkeklubben annoncerer nyt album og stor turné

Billetsalget begynder fredag d. 24. februar kl. 10.00.

Folkeklubben udgiver nyt album til foråret og drager på stor efterårsturné. Under titlen ’Mere end en klub tur’ kommer bandet hele landet rundt med 25 koncerter til efteråret 2023.

Det er gået stærkt for Folkeklubben de sidste par år. Det brede gennembrud kom med hits som ’Fedterøv’, Suspekt-samarbejdet ’Danmark/Danmarksfilm’ og albummet ’Sort Tulipan’.

Bandet har brugt vinteren 22/23 i pladestudiet og således rammer landets spillesteder til efteråret heriblandt besøger de Gimle. Det gør de med et spritnyt album i ryggen. 11 nye sange. Den sjette plade på bare 12 år. Første udspil fra det nye album forventes at falde i starten af marts, og hele albummet forventes på gaden slut april.

Hvem er Folkeklubben i 2023? 

– ”Vi er mere end en klub! Søger du et mere fyldestgørende svar, finder du det på dit lokale spillested til efteråret. Vi glæder os til at spille den nye plade, hits og sange fra bagkataloget. Det var sjovt at spille i en arena som KB-Hallen, men nu glæder vi os til at genbesøge de byer og spillesteder som har givet os så store oplevelser og gjort Folkeklubben til det, vi er i dag – et orkester i bevægelse.”, lyder det fra Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall.  

Forlæng oplevelsen med en lækker 3-retters koncertmenu på The Raven inden koncerten.

Læs mere og bestil under TILKØB.

  • Torsdag 16.11.23
  • Start
    20.00
  • Dørene åbner
    19.00
  • Sted
    Gimle
  • Billetpris
    380 kr.
  • Siddende/stående
    stående