Kris Drever & Boo Hewerdine

To af Storbritanniens bedste sangskrivere samarbejder på scenen om en sjælden danmarksturné.

Kris Drever er en skotsk folkesanger, sangskriver, som har vundet adskillige priser, herunder hele 7 BBC Radio 2 Folk Awards, to shortlist-nomineringer til Scottish Album of The Year (med sin trio Lau) og stor anerkendelse for sine solo-udgivelser og koncerter, herunder glødende anmeldelser fra The Herald, The Guardian, Mojo og Q Magazine.

Boo Hewerdine var forsanger i det engelske kultband, The Bible. Hans efterfølgende solokarriere strækker sig nu over 25 år (det samme gælder hans mangeårige samarbejde med den ekstremt populære skotske sangerinde Eddi Reader). Gennem denne tid er Boo blevet noget af en national skat. Han er efterspurgt som forfatter, producer og performer. Hundredvis af hans sange er blevet coveret af andre kunstnere, herunder KD Lang, Chris Difford, Heidi Talbot og flere: Hans sidste album ‘Before’ blev indspillet med den dansk/svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren og høstede flere femstjernede anmeldelser.

Til koncerterne i denne tour kan publikum forvente nye samarbejdsversioner af sange fra begge kunstnerkataloger og noget helt nyt materiale.

Unge under 25 år / studerende: 90 kr.

Forlæng oplevelsen med et besøg på The Raven, der er åben før koncerten.

Folk Roskilde

  • Søndag 30.04.23
  • Start
    19.30
  • Dørene åbner
    19.00
  • Sted
    Gimle
  • Billetpriser
    95 - 170 kr.
  • Forsalg
    90-170 kr.
  • Dørsalg
    95-175 kr.
  • Siddende/stående
    siddende