EYES

Det københavnske hardcore-orkester EYES udgiver sit andet album ‘Congratulations’ i Februar 2023.

Mistillid mennesker imellem og konspirationsteorier, krig og miljøkatastrofe i horisonten, økonomisk forfald og stigende ulighed ligger til grund for EYES’ nye album ‘Congratulations. Titelnummeret ‘Congratulations!’ er en stor sarkastisk lykønskning til konspirationsteoretikerne, som har fundet sandheden, der ikke kan diskuteres.

EYES’ nye album er en videreudvikling og raffinering af EYES’ lyd og stil, hvor bandet i endnu højere grad end før fokuserer på melodi, mærkelige hooks og dybe grooves gennem de 10 sange, der samlet set udgør en uforudsigelig, groft rockende og catchy hardcore-plade.

Den præcise sangskrivning og musikkens umiddelbarhed sker dog uden at give afkald på det evigt lurende kaos, som er et grundelement i bandets lyd, stil og tilgang. Et kaos, som er en grundfølelse i selve bandets væsen; en eksistentiel uro, som slår ud og slår fra sig i forsanger Victor Kaas’s lyrik og levering af samme.

Arrangementet opdateres med tider og pris.

  • Lørdag 27.05.23
  • Start
    20.00
  • Sted
    Tanken, Gimle
  • Billetpris
    100 kr.
  • Forsalg
    Pris opdateres..
  • Dørsalg
  • Siddende/stående
    stående