DELTA FESTIVAL 2023

DELTA Festival – skabt af unge for unge

Første navn på 2023-plakaten er PRISMA. Vi offentliggør løbende flere navne.

DELTA har siden 2020 haft stor succes med at præsentere upcoming og etablerede kunstnere side om side ved Optakt-koncerter og DELTA Musikfest 2022 med cirka 700 deltagende på Gimle i Roskilde.

OM PRISMA
PRISMA har haft fart på siden udgivelsen af deres anden EP ‘Inside Out’. EP’en høstede en 6 stjerners anmeldelse hos GAFFA, og deres første koncert ugen efter gik hjem med 5 stjerner.

Siden da har de to søstre spillet et utal af festivaler i Danmark, og deres hit-single “Seven Greedy Girls” var den mest spillede sang på P6 beat i 2021. 

PRISMA består af de to søstre, Frida og Sirid Møl Kristensen, som begge er vokset op i Odense. Som teenagere i 2014 begyndte de at lave musik på deres værelser, og med inspiration fra Agnes Obel, The Raveonettes, Trentemøller mm. ramte de en nordisk nerve, der inviterer lytteren ind i et filmisk og drømmende univers. Deres numre er især kendetegnede af deres sfæriske og velklingende vokaler, der svæver på en minimalistisk og tung produktion af støjende guitarer og elektroniske soundscapes. 

På scenen optræder de i et sort og et hvidt suit, de har den samme frisure, en mørk og lys version, og man får man nærmest en yin/yang fornemmelse af at kigge på de to søstre, når de spiller live.

DELTA er levendegjort af unge medskabere med støtte fra Gimle, Roskilde Klub Øst, Roskilde Kommune / Alle Tiders Musikby, Roskilde Festival og Tuborgfondet.

Se videoen fra DELTA 2022:

  • Lørdag 29.04.23
  • Start
    12.00
  • Dørene åbner
    12.00
  • Sted
    Gimle
  • Siddende/stående
    stående