Har du erfaring som kok eller køkkenassistent og mangler noget at lave i februar og marts 2023? Så er du måske den barselsvikar vi søger til Gimle i foråret.
Som vikar på Gimle bliver du en del af vores køkken, der både laver lækker mad til husets frivillige og optrædende musikere og til vores hyggelige cafe The Raven. Du bliver en del af et aktivt hus med mange mennesker og en varieret hverdag med forskellige opgaver. Dine primære opgaver bliver at forberede og tilberede mad i køkkenet sammen med vores køkkenchef samt hjælpe til i cafeen.
Om Gimle Gimle er Roskildes regionale spillested og ungdomskulturhus. Vi tilbyder en bred vifte af kulturelle arrangementer – fra store open air-koncerter i Byparken om sommeren, over metalfestivaler, folkemusik og jazz til ugentlige børnekoncerter. I alt laver vi op mod 400 arrangementer og events om året. Vi drives af en stab på 16 fastansatte, en række timeansatte og over 100 frivillige ildsjæle. Derudover driver vi cafeen The Raven, der i dagtimerne passes af et hold af unge fra hele Europa, der bor og arbejder i Danmark via et stort EU-udvekslingsprogram.
Om dig: Du brænder for at lave enkel, men lækker mad, du synes det er sjovt når det går stærkt, mens du bevarer overblikket og har overskud til at grine.
Vi forventer at du: – Enten er uddannet kok eller har minimum 2 års køkkenerfaring. – Har styr på grundlæggende tilberedningsmetoder. – Er kreativ og opfindsom i en snæver vending. – Er god til engelsk. – Har sans for smag og kvalitet. – Kan motivere og indgå i et tæt samarbejde med frivillige. – Er god til at have travlt og samtidig formå at yde en god service. – Er udadvendt og social. – Kan arbejde selvstændigt
Jobbet Der er tale om et barselsvikariat på 8 uger fra 1. februar til 28. marts. Stillingen er på 37 timer om ugen. Du skal forvente at arbejde hver anden weekend og 3 aftener om ugen. Mandage og søndag aften vil altid være fri.
Vagtplanen vil være fleksibel og varierende, da det primært handler om at bemande køkkenet de dage og aftener hvor der er størst behov.