Gimles café søger en timelønnet kok

Gimle søger en timelønnet kok til vores café med tiltrædelse 1. september 2017.

Gimle er Roskildes regionale spillested og ungdomskulturhus. Vi tilbyder Roskildes beboere en bred vifte af kulturelle arrangementer med kvalitet, indhold og mangfoldighed. Udover caféen har vi en meget aktiv koncertsal med arrangementer mange gange hver uge.

Om dig:

Du brænder for at lave enkel, men lækker mad. Du synes det er sjovt når det går stærkt, du kan bevare overblikket og har stadig overskud til at grine. Kvalitet, service og faglig stolthed ligger dig nært, og du sætter en ære i altid kun at levere det bedste til dine gæster.

Du vil indgå i et team af en udlært kok som er på fuldtid, restaurations- og servicechefen, samt forskellige frivillige (især engelsktalende), som du har medansvar for at oplære.

Vi tilbyder:

  • En stilling på ca. 20 timer om ugen.
  • Fri hver anden weekend.
  • En spændende dynamisk og hyggelig arbejdsplads.
  • Ansvar for oplæring af nye medarbejdere.
  • Søde unge kolleger og frivillige.
  • Fleksibel vagtplanlægning i samarbejde med den anden kok.
  • Mulighed for at sætte personligt præg på køkkenets udvikling.
  • Mulighed for at benytte Gimles udvalg af arrangementer.

 

Vi forventer at du:
• Enten er uddannet kok eller har minimum 2 års køkken erfaring.
• Har styr på grundlæggende tilberedningsmetoder.
• Er kreativ.
• Er god til engelsk.
• Har sans for smag og kvalitet.
• Kan motivere og indgå i et tæt samarbejde med frivillige.
• Er god til at have travlt og samtidig formå at yde en god service.
• Er udadvendt og social.

Om os:
Gimles café er en hyggelig og afslappet kulturcafe, som er en del af spillestedet Gimle.
Caféen har åbent fra tirsdag til søndag, med et lille, men godt cafémenukort.
Caféen huser et væld af arrangementer som eksempelvis koncerter. Caféens gæster er unge som gamle, men er især velbesøgt af vores frivillige.
Cafepersonalet kommer fra hele Europa, for at arbejde frivilligt i et år på Gimle.
Ud over at køkkenet laver mad til caféens gæster, bespises der også internt - til bands og frivillige. Derudover laver vi mad til udlejninger, receptioner og bryllupper samt mad ud af huset. Gimles café og køkken ændrede pr. 1/1-17 koncept, til en mere grøn profil med fx frilandskød, økologi og fokus på madspild.

Jobbet.
Der er tale om en deltidsstilling på ca. 20 timer pr. uge (timelønnet) hvor du skal arbejde i turnus med en anden kok. Du skal arbejde hver anden weekend, samt 2-3 hverdagsaftener om ugen. Vagtplanen vil være fleksibel og varierende, da det primært handler om at bemande køkkenet de dage og aftner hvor der er størst behov. Derudover kan der efter aftale, blive tale om ekstravagter, når dette er påkrævet. Vi søger en person, der kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for udfordringer.

Du er meget velkommen til at kontakte Restaurations- og servicechef Pernille Kyndby på pernille@gimle.dk eller tlf. 46 37 19 82 hvis du har spørgsmål til jobbet.
Send en motiveret skriftlig ansøgning, CV + billede til pernille@gimle.dk -

Ansøgningsfristen er løbende.

Gavekort til Gimle

 

SØG ARRANGEMENTER

SAMARBEJDSPARTNERE