Fredag 25. Aug 2017

VALHALLA: LASER EDITION

Valhalla Laser Edition inviterer til et fyrværkeri af en fest! Vi skal sippe til farvestrålende drinks, danse under laserstrålerne og blive blæst bagover af aftenens line-up.

Plakaten byder på alternativ pop med kant, svensk indietronica, norsk rap, energisk, mørk, og larmende post punk, samt knallertrock i sin fineste form – et sammensurium af genrer, der sparker sæsonen i gang med en MEGA fest på Gimle!

Dørene åbner kl. 20.00

Koncertstart kl. 20.30

Pris i døren: 20 kr. inkl. 1 øl/vand

Koncerten er en del af Sølvravnen

Koncerterne er stående

Festen fortsætter efter midnat med Valhalla Afterparty, hvor vi får besøg af Roskildes elektroniske fallos, der har norske Francis Francis (NO, Primal Behaviour) med til at lukke Tanken af med 4 hurtige timer. Min 18 år.

Line-up:

Aksglæde skriver solskinsmættede, ungdommelige popskæringer, som får selskab af blød guitarrock. Sangene har en jazzet firserklingende vibe, der gør lydbilledet drømmende. Den karismatiske forsanger Jacob Aksglædes vedkommende poetiske tekster trækker tydelig linjer til Nikolaj Nørlund og C.V. Jørgensen. Der er en lethed og humoristisk tone i teksterne, der til tider leder tankerne hen på slacker-flaben Mac DeMarco.

Norélls hjerte er dybt rodfæstet i Skandinavien. Bandet blander genrer og inviterer lytteren til at komme ind i deres univers. Udgangspunktet er scandi-pop med stærk og karakteristisk kvindelig vokal, bygget op af energiske og edgy pop-produktioner, inspireret af både hip-hop og Chicago House.

Dog Orchestra (SE) begyndte deres rejse i en lille studiolejlighed i Berlin for fire år siden. Indie pop, udforskningen af Berlins 24-timers natteliv og den progressive electronicascene var katalysatoren, der fødte deres signatur lyd, der er blevet beskrevet som "en moderne Leonard Cohen der møder en pop Radiohead".

Gaslight hiver den beskidte post punk undergrund fra London til Gimle.

De tre venner Jeppe, Christoffer og Magnus er alle oprindeligt fra København, men går nu i folkeskole i Hvalsø. Og selvom Hvalsø nok ikke har samme pulserende storbyhjerte som London, så får man straks associationer til punkens hovedstad. De mørke post punk toner er både melodiøse og skramlede. Præcis som det skal være når trommerne marcher ud af under en flabet støjende guitar og en forvrænget vokal. En lyd som ikke kommer fra et helt uventet sted, da nogle af de helt store inspirationskilder er bands som Joy Division, Iceage, Sonic Youth og David Bowie.

Asfalt & Buler spiller knallertrock i sin fineste form. Når først du hopper bag på, vil du ikke af!

KUUK (NO) blander rap, reggae, punk og performance-kunst med stærke feministiske og samfundskritiske referencer og ekstreme mængder selvironi.

Arrangementet er støttet af Nordisk Kulturfond og PULS. 

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige cafe, der er åben før og efter koncerterne.

Gavekort til Gimle

 

SØG ARRANGEMENTER

SAMARBEJDSPARTNERE