Lørdag 01. Sep 2018

Rock Revival + Sticky Fingers

Creedence + Stones - for fuld udblæsning!

Dørene åbner kl. 20.00

Pris i døren: 150 kr. (såfremt der ikke er udsolgt)

Koncerten er stående

Rock Revival består af fem musikere, der elsker at spille musik med Creedence Clearwater Revival, og som elsker at trykke den af for et velstemt publikum. Man får mulighed for at danse til - og synge med på - alle klassikerne fra dette fænomenale band med storhedstid i start-70’erne: Proud Mary, Who’ll Stop The Rain, Up Around The Bend, Down On The Corner, Bad Moon Rising, Hey Tonight og mange flere. Der er så meget nerve og livsglæde i disse sange (uden sidste holdbarhedsdato), at man simpelthen ikke kan undgå at blive i godt humør! Så glæd jer til et varmt og godt rockshow.

Sticky Fingers – Rolling Stones Tribute

I mere end 50 år har Rolling Stones været ”the greatest rock’n’roll band in the world” og der er intet der ser ud til, at verden har fået nok. Der er stadig udsolgt til alle koncerter med verdens største rockband. Selvfølgelig skal I ikke snydes for at komme helt tæt på musikken af Rolling Stones.  Sticky Fingers er det næstbedste, lige efter mestrene selv. Alle nydere af rock’n’ roll kan godt glæde sig. Bandet “Sticky Fingers” har igennem de seneste år henrykket, såvel hardcore Stones fans som folk der bare sætter pris på god rockmusik, i hele Danmark.Gennem en meget stor kærlighed og respekt for Stones og for Stones materiale skaber bandet en autentisk musikalsk oplevelse.It’s only rock’n’roll, but we like it  –  glæd Jer, det gør vi.

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige cafe, der er åben før og efter koncerten.

Gavekort til Gimle

 

SØG ARRANGEMENTER

SAMARBEJDSPARTNERE