Lørdag 04. Nov 2017

UNMACK

For første gang nogensinde tager Jens Unmack afsted helt alene. Med numre fra det store Love Shop-katalog og fra hans solo-albums. Med plads til at grave dybere i teksterne og historierne bag.
Sangene som de nok først opstod; fra Jens Unmacks mund akkompagneret af hans guitar alene.

Dørene åbner kl. 19.00

Pris i døren: 220 kr.

Koncerten er siddende

Unmack begyndte karrieren i Viborg-punkbandet Næste Uges TV, men er naturligvis bedst kendt som sanger og sangskriver i gruppen Love Shop, der debuterede i 1990 med nyklassikeren ‘En nat bliver
sommer’ og siden blev et meget populært band, både før og efter den pause bandet holdt fra 2004 til 2009. Jens Unmack udgav senest med Love Shop i foråret 2017 albummet Risiko, som
konsoliderede bandets position på kvalitetstoppen af dansk rock og udløste 5-6 stjernede anmeldelser, samt udsolgte koncerter i DR’s Koncerthus og Musikhuset i Aarhus.

I 2004 indsang Unmack nummeret “Minder” til Leonard Cohen-albummet På Danske Læber. Unmacks egentlige debut som solist fulgte året efter med albummet Vejen Hjem Fra Rocknroll, der
udkom året efter. I 2007 udgav han soloalbum nummer to; Aftenland Express og i 2009 udkom tredje soloalbum, Dagene Løber Som Heste, hvor strygerne fra Prags Philharmoniske Orkester medvirker.
Og nu turnerer han for første gang nogensinde rundt i landet uden musikere bag sig. Det kan kun blive mindeværdigt at opleve Unmack og hans altid vedkommende ord, ofte kaldt nogle af de bedste i moderne dansk musik, leveret helt uden distanceblænderi, tæt på, intimt og direkte.

Koncertmenu

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café, der er åben før og efter koncerten. Denne aften tilbyder Gimles café en specialdesignet koncertmenu, som består af tre retter til 189 kr.:

- Forret: Bresaola - peberrodsvinaigrette
- Hovedret: Unghane – grønkålsalat - wasabi – granatæble
- Dessert: Risifrutti - bær - nødder

Vi anbefaler ankomst kl. 17.30, således I har god tid til at nyde maden inden dørene til koncerten åbner kl. 19.00. På grund af begrænsede antal pladser, er det en god idé at reservere bord på bordreservation@gimle.dk. Oplys os gerne på forhånd, hvis du eller nogle i dit selskab har særlige mad behov.

 

Gavekort til Gimle

 

SØG ARRANGEMENTER

SAMARBEJDSPARTNERE